Current Travel Information
Vestkysten fra sin smukkeste side: Sommerhusferie på Rømø
Denne ø i den sydlige del af Danmark er arealmæssigt lille, men temmelig stor, når det gælder ferieglæder: Rømø byder på fantastiske strande og en grandios natur. Øens mange ferieboliger opfylder alle ens ønsker med hensyn til beliggenhed, plads og faciliteter. I kan bo i et stråtækt hus med pool og sauna, en rummelig bungalow, et arkitekttegnet rækkehus, praktisk indrettede sommerhuse i træ eller en lejlighed ved siden af en golfplads. Eller hvad med en lejlighed under taget på en 350 år gammel bondegård midt på en parklignende naturgrund? Det er lige meget, hvad man er til: Rømø lokker med ferieboliger for enhver smag.
En lang dæmning, en bred strand
Øen i det danske vadehavsområde er forbundet med en 10 km lang dæmning, som gør det muligt at rejse dertil i bil eller bus. Derudover kan Rømø nås med båd fra det danske fastland. Rømøs badestrande er noget for sig selv. Egentlig er det én lang sandstrand, der strækker sig langs øens vest- og sydkyst. Den er over 8 km lang og op til 2,5 km bred. Ja, rent faktisk er stranden så bred, at man nogle steder også må køre på den med bil og bruge den som parkeringsplads, mens man nyder dagen på stranden. Men ikke desto mindre er der stadig rigeligt med plads til de mange mulige fritidsaktiviteter: Solbadning, svømmeture, spil og leg og frem for alt ture i en kitebuggy, hvilket er en meget yndet sport på Rømø. Øen har kun omkring 700 indbyggere, som fordeler sig over få byer, såsom Toftum og Kirkeby. Mod syd ligger Rømøs mest betydningsfulde by, Havneby, med øens eneste havn. Rømøs feriehuse og ferielejligheder ligger spredt over hele øen.
Et hav af oplevelser nær Rømøs ferieboliger
Egentlig har øen alt, hvad der skal til for at kunne tilbringe en dejlig tid ved Vesterhavet: En herlig strand, frisk luft og et langt hen ad vejen uberørt klit- og hedelandskab. Mange af sommerhusene og ferielejlighederne på Rømø er så dejlige, at man kun modvilligt forlader dem. Men omgivelserne lokker med en del seværdigheder, der er en afstikker værd. Fra Havneby afgår bilfærgen regelmæssigt til List på naboen Sild. En kærkommen lejlighed til at smage på en sild i brød eller flanere lidt rundt i byen Westerland.
Ferieregioner, der grænser op til Rømø
-
Bolilmark, Rømø
Ferielejlighed til op til 8 personer
Bolig-nr. 796444
fra DKK 2.939for 1 ugeCa. 125 m², 3 soveværelser, 2 badeværelser, kæledyr er ikke tilladt, satellit-TV, internet, wifi, vaskemaskine, opvaskemaskine, rygning ikke tilladt, strand ca. 3 km, sauna, udsigt over sø, hus i klitterne -
Tvismark, Rømø
Ferielejlighed til op til 8 personer
Bolig-nr. 1003681
fra DKK 7.069for 1 ugeCa. 280 m², 4 soveværelser, 3 badeværelser, kæledyr er ikke tilladt, kabel-TV, wifi, vaskemaskine, opvaskemaskine, rygning ikke tilladt, strand ca. 400 m, sauna, parkeringsplads, stråtækt hus