Mondays to Fridays from 9 a.m. to 5 p.m. , Saturdays 9 a.m. to 1 p.m. (CET)
Current Travel Information
Lej et feriehus i Graubündens udsøgte bjerglandskaber
Graubünden dækker hele det sydøstlige hjørne af Schweiz og er alpelandets største kanton. Den har cirka samme størrelse som Sjælland, men så hører ligheden også op. For i Graubünden er I bogstaveligt talt på toppen af Europa. Book en feriebolig i form af et feriehus eller en ferielejlighed i Graubünden og oplev en ferie, hvor bjerge står stejlt, hvor vandredale lokker og hvor eksklusive alpe- og skibyer byder velkommen.
Swiss National Park
I Graubünden ligger Schweiz´ eneste nationalpark, Swiss National Park, der er cirka 170 kvadratkilometer stor og ligger i og ved Engadin nær den italienske grænse. I Swiss National Park lever der dyr og gror planter, der ikke findes andre steder i Europa. Da området er nationalpark, kan man ikke bevæge sig frit omkring, og der går kun én vej igennem, og der er kun ét hotel i nationalparken. Swiss National Park er et unikt udendørs naturmuseum og er på UNESCOs liste over naturarv.
Vandre- og skiture i Engadin-dalen
I kan naturligvis bevæge jer frit i resten af den fantastisk flotte Engadin-dal. Bjergene her gør, at klimaet i Engadin-dalen er mildt, og om foråret, sommeren og efteråret er området oplagt til ferie med vandrestøvler eller cykelshorts på. Og I kan også finde bræt og sejl frem og surfe på en af dalens mange søer. Om vinteren kan I leje et feriehus eller en ferielejlighed i bjergene ved Engadin, f.eks. i den populære skisportsby St. Moritz, der tidligere har været vært for vinter-OL. I St. Moritz kan I også opleve St. Moritz-søen.
Hovedbyen Chur, verdensberømte Davos, feriehuse i Graubünden
Graubünden største by er Chur, der ligger smukt ved Rhinen cirka 120 km fra Zürich i kantonens nordlige del. Byen har 35.000 indbyggere og bl.a. kirken i Chur, St. Martin, er et besøg værd. En feriebolig i Chur er en god bybase for udflugter i Graubündens natur. Men Graubündens mest berømte by er Davos, hvor verdens topledere hvert år mødes for at debattere politik og økonomi. Til dagligt er Davos en eksklusiv kur- og skisportsby.
Som eneste kanton i Schweiz har Graubünden tre officielle sprog. Således tales der både tysk, italiensk og romansk her, så kantonen har også et varieret sprog- og kulturliv. Lej en feriebolig, et feriehus eller en ferielejlighed i Graubünden. En uimodståelig perle i de allerhøjste alper.