Current Travel Information
Oplev det vestligste Norge – Feriehuse Hordaland
Hordaland er lig meddybe, majestætiske fjorde, der på én gang fusionerer Nordatlantens barskhed med Norges blide fjeldlandskaber. Med et stort antal ferielejligheder og feriehuse spredt ud over Hordaland kan I holde jeres næste ferie midt i Hardangers uberørte natur eller i Bergens spændende centrum. Hordaland ligger ikke langt fra hverken den norske hovedstad Oslo, grænsen til Sverige eller Danmark blot en færgetur borte.
Natur og atter natur
Hordaland er indbegrebet af uberørt natur. Kystområderne bugner af spændende fugleflokke, og særligt den enorme havørn er en oplevelse for såvel den erfarne fuglekender som nybegynderen. Hardangerfjorden og de øvrige smukke fjorde byder på gode muligheder for lystfiskeri. Badning kan også lade sig gøre visse steder. Ønsker I at holde ferie med naturen lige uden for jeres feriebolig eller feriehus, er Hordaland det helt rette sted. Booker I en ferielejlighed, kan I være sikre på, at den rolige natur maksimalt er en kort gå- eller køretur borte.
Husk også de smukke og spændende byer
Men en feriebolig i Hordaland er mere end blot natur. "Hovedstaden" er byen Bergen, der på én gang emmer af både vikingeånd og moderne udsyn. Sidstnævnte kommer blandt andet til udtryk på byens kunstmuseum KODE, hvor I kan kombinere jeres norske ferie med fx kinesisk samtidskunst. I byen Voss, som nordmændene selv kalder for en "bygd", er der mulighed for at opleve et mere intimt bymiljø. Men glem ikke, at Voss trods sine kun ca. 19.000 indbyggere faktisk kan tælle hele 19 OL-medaljevindere blandt sine bysbørn! I byerne kan I finde ferielejligheder, der ligger i komfortabel gåafstand til attraktionerne. Vælger I feriehus eller feriebolig uden for byerne, kan I køre til byerne og parkere centralt. De norske byer opleves bedst til fods.
Aktiviteter for store og små
Alle aldre kan finde masser af spændende aktiviteter på en ferie i Hordaland. Havkajak på de beskyttede fjorde eller mountainbiking og klatring på fjeldet er oplagte for de adrenalinhungrende. Både kajakker og cykler kan I leje. Mere rolige ferieoplevelser er fx en smuk gåtur ved Ringedalsvatnet i Skjeggedal. Her kan de modige gå en tur ud på klippeafsatsen med det charmerende navn Trolltunga. Den mest populære ferieperiode er sommeren, mens vinteren byder velkommen med et stort udvalg af snesport. Forår og efterår kan I have Hordaland helt for jer selv.
Steder, der har fået de bedste anmeldelser i Hordaland
Ferieregioner, der grænser op til Hordaland
-
-
-
-
-
Masfjorden, Hordaland
Ferielejlighed til op til 6 personer
Bolig-nr. 1880514
fra DKK 6.545for 1 ugeCa. 70 m², 3 soveværelser, 1 badeværelse, kæledyr er ikke tilladt, satellit-TV, internet, wifi, vaskemaskine, opvaskemaskine, rygning ikke tilladt, strand ca. 1 m, motorbåd, udsigt over sø