Log ind

Gæstebedømmelserne på atraveos website

Efter et ferieboligophold opfordrer atraveo kunderne til at dele deres oplevelser og indtryk med kommende gæster ved at afgive en bedømmelse af henholdsvis ferieboligen og ferieområdet.

De fleste gæstebedømmelser indeholder nyttige tips og værdifulde oplysninger om boligens beliggenhed og faciliteter samt forholdet mellem pris og kvalitet. Alle bedømmelserne er autentiske og vises uforfalsket på atraveos website. Udover masser af ros lyder der indimellem også kritiske røster.

P.t. har vores kunder tilsammen afgivet over 500.000 bedømmelser. Og tallet fortsætter med at stige.


Hvordan bedømmes ferieboligerne?

Feriegæsten bedømmer boligen ved at give den points fra 1 (ikke anbefalelsesværdig) til 5 (meget anbefalelsesværdig) i form af små blå atraveo-huse. I kommentarfeltet kan kunden begrunde bedømmelsen samt fremhæve både positive og negative indtryk.

Samtlige bedømmelser af den respektive feriebolig indgår i beregningen af en gennemsnitsværdi for boligen. Hold derfor udkig efter antallet af små blå huse ud for ferielejlighederne og -husene i resultatlisten, når du søger efter den passende feriebolig! Naturligvis kan du også sortere resultatlisten efter boligbedømmelserne. På den måde dukker de ferieboliger, der har fået de bedste bedømmelser, op øverst på listen


Alle gæstebedømmelser vises uforfalsket!

I reglen kan hver enkelt feriegæst afgive en bedømmelse på atraveo website. For at sikre troværdigheden af bedømmelserne kontrollerer en medarbejder hos atraveo altid, at den person, der afgiver en bedømmelse, rent faktisk har opholdt sig i den respektive feriebolig.


Din bedømmelse er også vigtig!

Lad andre feriegæster få del i dine erfaringer og afgiv en bedømmelse af den feriebolig, som du har opholdt dig i, ved at give den en eller flere af de små blå atraveo-huse!

Hvis du først har foretaget din booking for nylig eller lige er kommet tilbage fra turen, modtager du automatisk en e-mail fra atraveo, hvori du opfordres til at afgive din stemme. I så fald skal du blot klikke på linket i e-mailen, så sendes du direkte videre til siden, hvor du kan bedømme boligen.

Det er også muligt at afgive en bedømmelse i forbindelse med et ophold, der ligger længere tilbage i tiden. Indtast feriestedets navn i atraveos søgefelt og vælg den respektive feriebolig i resultatlisten. Nu er du landet på boligpræsentationen, hvor du kan afgive din bedømmelse. Hvis du stadig kan huske det nummer, som atraveo markedsfører boligen under, kan du også blot indtaste dette nummer direkte i søgefeltet.


Ferieboliger med gode bedømmelser fra atraveos kunder

Udlejerne sætter stor pris på det direkte feedback, som de får fra gæsterne i form af boligbedømmelserne, og mange af dem reklamerer stolt med de gode karakterer. Det gør de blandt andet med et atraveo-mærkat, der anbringes fremme på stedet og som viser den gennemsnitlige karakter for boligen. Hold udkig efter atraveo-mærkatet i dit ferieområde og se, om du ikke skulle få øje på et eller flere af dem!

Øverst på denne side kan du se snapshots af nogle af de ferieboliger, som har gjort sig fortjent til et atraveo-mærkat.


atraveo-prisen for det bedste feriested

Vores kunders bedømmelser af selve feriestederne lægges desuden til grund for den årlige kåring af det bedste feriested i udvalgte rejselande. Vinderen er den by og kommune, der har fået de bedste gæstebedømmelser i det respektive land i løbet af et år.

Det hele tog sin begyndelse tilbage i 2010, da vi kårede det bedste feriested i Tyskland. Året efter blev der derudover fundet en vinder i henholdsvis Italien og Nederlandene. Siden 2014 kæmper de spanske og kroatiske byer og kommuner ligeledes om titlen som årets bedste feriested.

Her kan du se en oversigt over alle de hidtidige vindere:


Bedøm atraveo!

På en uafhængig portal kan du afgive en bedømmelse af atraveos service. atraveo har opnået en gennemsnitskarakter på 4,8 ud af 5 mulige points, men vores mål er og bliver en 5-stjernet service til alle! atraveos service er mere og andet end blot vores website og omfatter blandt andet et skolet kundeserviceteam, der sørger for en pålidelig afvikling af alle bookinger og besvarer alle dine spørgsmål. Var du tilfreds med os, eller var der noget vi kunne have gjort bedre? Fortæl os det ved at afgive en bedømmelse af vores service!