Mondays to Fridays from 9 a.m. to 5 p.m. , Saturdays 9 a.m. to 1 p.m. (CET)
Current Travel Information
Hold ferie i eget feriehus på Fanø, hvor himmel og hav mødes
Book et feriehus eller ferielejligheder på Fanø, en af Syd- og sønderjyllands dejligste småøer. Øen ligger ud for Esbjerg, og færgeruten mellem de to er Danmarks travleste med mange daglige afgange, så du nemt kan komme frem og tilbage. Samtidig kan du nyde den uforstyrrede fred, der hersker på øen. Med Fanøs ferieboliger får du en ferie i naturens, idyllens og hyggens tegn.
Feriehuse Fanø
Når du lejer ferieboliger på Fanø, kommer du til øen med færgen fra Esbjerg, der lægger til i Nordby, øens største by. Det primære ferieområde er Rindby syd for Fanø Vesterhavsbad. Området har en meget lang tradition for udlejning af feriehuse og ferielejligheder, da det første badehotel blev grundlagt allerede i 1890'erne, og den dag i dag er Fanøs skønne, børnevenlige sandstrande et af øens helt store trækplastre.
Hold ferie med trækfugle, sæler og østers
Fanøs mange dejlige feriehuse og ferielejligheder tiltrækker både lokale og internationale gæster. Det skyldes ikke mindst Fanøs beliggenhed midt i det unikke naturområde Vadehavet, der i 2014 blev optaget på UNESCO's liste over verdensnaturarv. Naturen på Fanø fascinerer året rundt med langørede kaniner, der løber vidlt omkring, sæler, der slikker sol på sandbankerne og trækfugle, der holder hvil på deres vej mod nord eller syd. Naturen indbyder til lange vandreture,hvor du samler rav eller smukke småsten i vandkanten. Fiskeri har længe været et hovederhverv på Fanø, men i dag opdrættes der også østers, som er en delikat og spændende smagsoplevelse i ferien.
Kunsthåndværk og egnsretter
Der er kun tre byer på Fanø, men afstandene er korte, og uanset hvilke ferieboliger, du vælger, bor du tæt på Fanøs fine gallerier og arbejdende kunsthåndværksteder, der bl.a. fremstiller håndlavet glas, strik og ravsmykker. På trods af nærheden til fastlandet er kulturen på Fanø helt sin egen, og det giver også udslag i øens madkultur. Rejs ikke hjem, før du har smagt egnsretter som bakskuld, Fanø-smørrebød og sukkuk, der er opstået af den nøjsomme bondekultur i 17- og 1800-tallet og i vidt omfang tilberedes af lokalt producerede råvarer. Øl fra Fanø Bryghus samt de lokalt producerede pølser og oste er også vidt berømt for deres delikate kvalitet. Velbekomme!