Current Travel Information
Ferielejligheder på Bornholm, Danmarks østligste ø
Der er mange måder at nå frem til sin feriebolig på Solskinsøen: Man kan eksempelvis flyve fra Kastrup til Bornholms lufthavn i nærheden af hovedbyen Rønne. Herefter går rejsen videre med en lejet bil eller med de offentlige transportmidler. Det er også muligt at tage bussen fra København via Øresundsbroen til Ystad og forsætte videre med færgen til Rønne. Hvis I gerne vil have jeres egen bil med over på øen, kan I naturligvis også selv køre til Ystad og lade hurtigfærgen sejle jer og jeres bil over til Solskinsøen. Fordi Bornholm er et populært rejsemål, kan man vælge blandt mange dejlige ferieboliger, eksempelvis i Dueodde, Aakirkeby og Gudhjem. Busruter forbinder alle øens større byer med hinanden. Bemærk, at busserne også kan transportere jeres cykler. Så entusiastiske feriegæster, der er kommet lidt for langt væk fra ferieboligen og måske gået hen og blevet en smule træt, kan med sindsro tage turen tilbage med bussen.
Fra den bornholmske feriebolig rundt til øens seværdigheder
Allerede 8.000 år før Kristus kom de første rejsende til Bornholm. Der var tale om jægere, der ville prøve lykken i tundralandskabet. Efter jægerne kom fiskerne og slog sig ned langs kysten. Arkæologiske fund vidner om øens bevægende historie. Danmarks største koncentration af helleristninger finder man i Allinge-Sandvig. Jættestuer kan blandt andet opleves nær Rønne, Grisby ved Svaneke og sydvest for Aakirkeby. Den største og mest intakte er jættestuen Lundestenen øst for Nylars. Hammershus hører til Danmarks største middelalderlige borgruiner og ligger i den nordvestlige del af øen, hvor den troner højt på en klippe næsten 75 m over havets overflade. Her kan man tage en masse flotte feriebilleder. Små og meget seværdige byer fortryller de besøgende med deres smalle gader og stræder, bindingsværkshuse og de berømte rundkirker, såsom den lille fiskerby Gudhjem ved østkysten. Derudover spiller kunst og kultur også en stor rolle på øen, så når I forlader jeres feriebolig for en stund, kan det også være for at tage på en spændende kunstudflugt. Bornholms Kunstmuseum i Gudhjem lokker frem for alt med en permanent udstilling, der hovedsageligt omfatter imponerende værker af bornholmske kunstnere fra det 19. århundrede, men også nutidige kunstnere præsenterer her resultatet af deres arbejde.
Bornholm - også en kulinarisk oplevelse
Solskinsøen er kendt for sine kulinariske specialiteter og utallige silderøgerier, hvor de sølvskinnende fisk forvandles til det pureste (røgede) guld og bliver til ægte Bornholmersild: Først lufttørres sildene nogle timer, hvorefter de kommer i rygeovnen hængende på en jernstang. Røgningen foregår stadig med glødene elletræ, og der holdes nøje øje med, at temperaturen i ovnen ikke overstiger 80 grader. Efter ca. 4 timer kan de små lækkerbiskener serveres på traditionel vis som Sol over Gudhjem, det vil sige som smørrebrød med æggeblomme, radiser og purløg. Et lækkert måltid, som også kan nydes hjemme i ens egen feriebolig på Bornholm.
Steder, der har fået de bedste anmeldelser på Bornholm
Ferieregioner, der grænser op til Bornholm
-
Snogebæk, Bornholm
Ferielejlighed til op til 8 personer
Bolig-nr. 200829
fra DKK 5.488for 1 ugeCa. 90 m², 4 soveværelser, 2 badeværelser, kæledyr er ikke tilladt, satellit-TV, internet, wifi, vaskemaskine, opvaskemaskine, rygning ikke tilladt, strand ca. 20 m, sauna, udsigt over sø