
Book den perfekte skihytte i tide
Vinteren nærmer sig! Det tror I ikke på? Så tag et kig på kalenderen, for om mindre end fem måneder er det allerede jul - Tiden på året, hvor de fleste vintersportsudøvere tager på ferie.
I bør nok ikke vente alt for længe, hvis I endnu ikke har booket en skihytte til vinterferien. Antallet af ledige boliger skrumper uge for uge, særligt blandt de mest attraktive ferieboliger, der har fået gode bedømmelser af tidligere gæster.
Til de allermest populære vinterboliger hører selvfølgelig de skihytter og ferielejligheder, der ligger i umiddelbar nærhed af en skilift eller en skiløjpe. Alt efter, om ferieboligen befinder sig oppe på bjerget eller nede i dalen, henholdsvis starter og slutter turen på ski eller snowboard direkte ved boligen. Her slipper I for at skulle slæbe jer af sted hen til løjpen i fuld mundering og med tunge ski på nakken eller for at pendle frem og tilbage med skibussen. I stedet er det muligt at sætte i gang lige ved døren. Om aftenen kan I lade den oplevelsesrige dag på løjperne gå på hæld hjemme i ferieboligen, mens der er tændt op i boligens eventuelle pejs.
Blandt vores rejseidéer har vi samlet de skihytter og ferielejligheder, der ligger direkte ved en pist i et af de mest populære skiområder i henholdsvis Østrig, Frankrig og Schweiz. Længere nede får I en smagsprøve på disse ferieboliger. Desuden giver vores søgemaskine jer mulighed for at søge specifikt efter ferieboliger, der ligger inden for en vis afstand til den nærmeste løjpe til enten alpint skiløb eller langrend. Hvis det ikke ligefrem er et ufravigeligt krav til jeres ønskebolig, at den skal befinde sig lige i nærheden af en løjpe, kan I med fordel vælge at søge inden for en radius på 1.000 m eller mere til den nærmeste pist. På den måde får I i sagens natur vist et større antal ferieboliger.
Hvor skal turen gå hen?
Ønsker I at holde jeres skiferie i Alperne, er det naturligvis oplagt at søge efter en feriebolig i følgende regioner:
Østrigske Alper
Schweiziske Alper
Franske Alper
Italienske Alper
Dolomitterne
Men der findes også mange interessante vintersportssteder uden for Alperne. Eksempelvis lokker Tyskland med en del mellemhøje bjergområder, såsom Sauerland eller Schwarzwald. Og i Tjekkiet og Polen lægger Krkonosebjergene, De Bøhmiske Bjerge og Tatrabjergene ligeledes op til masser af vintersjov.
Hvis I har tænkt jer at tage afsted hen over jul eller nytår, skal I være særligt opmærksom på de mulige ankomst- og afrejsedage. Juleaften falder i år på en torsdag, og da de fleste ferieboliger kun udlejes hele uger ad gangen fra lørdag til lørdag, er den 19. december dermed den helt store ankomstdag i år. Dermed falder afrejsedagen for alle dem, der kun bliver en uge, på anden juledag. Denne helligdag er samtidig ankomstdagen for langt den største del af de rejsende, der lægger deres vinterferie hen over nytår.



