Log ind
atraveo i en helt ny udgave: Planar design og rejseidéer
Blogindlæg fra den 17-05-2013

atraveo i en helt ny udgave: Planar design og rejseidéer

Hvert år er maj måneden, hvor alting spirer og hvor meget nyt ser dagens lys. Og ligesom foråret nu bebuder fornyelse, har vi lavet atravos website helt om! Det sidste store redesign af vores website ligger efterhånden over fem år tilbage, så det var på høje tid at sætte spørgsmålstegn ved udformningen af sitet og koncipere det på ny. Det eneste vi har bevaret er vores lysende røde farve og det umiskendelige atraveo-logo.

Den mest iøjefaldende ændring er det særlige design, det såkaldte planar design, som det hedder i den engelsksprogede verden. Samtlige elementer fra den gamle udgave af websitet er blevet gransket af et team af teknikere, marketingeksperter og specialister inden for turisme, der i løbet af de seneste ti måneder har udviklet og konciperet siderne helt på ny. Vores mål har været at skabe et brugervenligt website, der begrænser sig til de mest væsentlige funktioner, men som samtidig på fornem vis formår at iscenesætte det, som alting drejer sig om hos os: ferieboliger. Resultatet er et fuldkommen nyt website, der ikke er underlagt den typiske website-kultur med sit overflødighedshorn af skygger bag samtlige knapper og bokse, opulente animationer samt glitrende look, men som i stedet har en simpel og overskuelig udformning i form af et todimensionelt design. På den måde har vi skabt plads til billeder i stort format og masser af bevægelse: Oplev selv hvordan de forskellige flader henholdsvis åbner og lukker sig undervejs og dermed hele tiden sørger for at føre blikket hen på det, der er væsentlig for dig: feriehuse og -lejligheder til dit næste ophold.

Hundredvis af rejseidéer

Ferie på et vingods i Toscana, i en finca på Mallorca eller i et dansk sommerhus med en idyllisk beliggenhed i klitterne? Det er ikke noget problem: En af de vigtigste redaktionelle udvidelser på det nye website er vores forskellige rejseidéer, der rigtig kommer til sin ret takket være det nye design. Vores team har samlet diverse rejseidéer til udvalgte lande og regioner. Læs for eksempel hvilken type ferie der er oppe i tiden i de forskellige lande eller lad jer blot inspirere af billederne i storformat. Alt i alt har vi udarbejdet over hundred af den slags rejseidéer og integreret dem i søgefunktionen. Hvis du eksempelvis ønsker at booke et feriehus i Holland, får du foreslået nogle rejseidéer, der passer til boligtilbuddene: For eksempel strandhuse ved nordsøkysten, husbåde på Ijsselmmer eller helt klassiske boliger i ferieparker. Tag et kig på vores nye rejseidéer! Støv også lidt rundt i vores tilbud og læg mærke til, at din drømmebolig til din drømmeferie hele tiden kun er et enkelt klik væk.

Er alt nu også helt nyt?

Nej, den røde farve er stadig den samme! Naturligvis kunne vi ikke forvise den røde farve eller vores velkendte logo fra de nye sider. Vi elsker ferieboliger, og ingen anden farve kan formidle det på bedre vis end vores lysende røde atraveo-farve. Og selv om mange ting er blevet fornyet, er vi fortsat den bedste adresse for dig, når du skal finde en feriebolig til dit ophold - det har naturligvis ikke ændret sig! I den forbindelse har vi selvfølgelig også bibeholdt vores blog om ferieboliger, hvor du fortsat, omend i et endnu større omfang og nu i samklang med rejseidéerne, får præsenteret historier, trends og nyheder om alt inden for ferieboliger og ferieregioner i samme velkendte kvalitet. Kig forbi af og til og se hvad der er nyt på tapetet i ferieboligernes spændende verden.

 

 

Og i øvrigt: Hvis I ikke kun synes om vores nye website, men også om det ovenstående hus, kan I naturligvis booke det hos os. Huset ligger direkte ved Algarves stejle klippekyst, har plads til ti gæster og lokker med en fantastisk udsigt ud over havet.