Log ind
Udgave af det tyske tidsskrift
Blogindlæg fra den 01-09-2015

Stiftung Warentest siger "god" for atraveo

Den tyske forbrugerorganisation Stiftung Warentest har kigget ferieboligportalerne på nettet efter i sømmene. atraveo var blot 0,2 points fra førstepladsen, men landede dog med et samlet pointtal på 2,2 på en flot tredjeplads blandt i alt 21 testede.

Vi opnåede blandt andet gode til meget gode karakterer på områderne søgning, resultatliste og booking, og det bekræfter os i det store stykke arbejde, som vi har lagt i at optimere netop disse delområder i løbet af de seneste år. Udover indførelsen af et nyt design i forbindelse med den store relancering af vores website implementerede vi samtidig også en helt nyudviklet bookingmaskine. Under udviklingen af bookingmaskinen blev der lagt stor vægt på brugervenligheden i form af gennemsigtighed, et stort informationsomfang samt en hurtig og simpel bookingafvikling.

Det omfangsrige arbejde med bookingmaskinen betaler sig

Bookingmaskinen, eller vores IBE5, som vi selv kalder den, udgør en central del af vores website og bliver løbende forbedret og udbygget. Siden relanceringen er der blevet foretaget talrige optimeringer af bookingmaskinen samt udviklet og implementeret helt nye funktioner. Hertil hører blandt andet en forbedret sorteringsalgoritme, som fremhæver de bedste faciliteter ved hver enkelt feriebolig, en væsentligt højere søgehastighed, en forbedret autokomplettering samt muligheden for at se søgeresultaternes indbyrdes beliggenhed på landkortet.

Vi bestræber os på at skabe den absolut bedste ferieboligportal på nettet. Og selvom vi måske ikke helt har nået dette mål endnu, så bekræfter testresultatet af Stiftung Warentests undersøgelse os i, at vi er på rette vej.

Udover søge- og bookingfunktionen fik atraveo også positive anmeldelser for omgangen med brugerdata og for at angive klart og tydeligt, hvem der er udbyderen af en given feriebolig. Da Stiftung Warentest i 2013 satte atraveo under lup i forbindelse med en tilsvarende test af ferieboligportaler på nettet, fik vi ligeledes et skulderklap for den store transparens på vores website. Desuden blev vores kundeservice dengang fremhævet som en af de bedste rådgivningstjenester blandt alle de testede.

Ferieboligudbydere bedre end hotelportaler

Sammenlagt har Stiftung Warentest testet 21 websteder – 9 hotelportaler, 9 formidlere af feriehuse og -lejligheder samt 3 formidlere af private værelser og private lejligheder. Resultatet af testen blev, at formidlerne af feriehuse og -lejligheder sammenlagt klarede sig betydeligt bedre end hotelportalerne. Det var frem for alt de bedre søgemuligheder, der blev fremhævet som et plus.

Set med vores øjne var det naturligvis glædeligt at erfare, at ingen af de åbenlyse mangler, som blev fundet på mange af portalerne, såsom uigennemsigtige resultatlister, forsikringsfælder og ufuldstændige forretningsbetingelser, gjorde sig gældende for atraveo.

Den udførlige testrapport inklusive alle resultaterne er trykt i det tyske tidsskrift "test", udgave 09/2015. Yderligere informationer fås derudover på Stiftung Warentests hjemmeside.