
„Bellagio er Lago di Comos perle“
Så blev det endelig Bellagios tur, som her inden årsskiftet nu har fået overrakt atraveo-prisen som det bedste italienske feriested 2013.
Vores kunder ved, at man ud over det feriehus eller den feriebolig, som man har booket via atraveo, også kan afgive en vurdering af selve feriestedet. På baggrund af alle afgivne kundevurderinger kårer vi hvert år det feriested, som i gennemsnit har opnået de bedste bedømmelser. Efter Riva del Garda og Venedig i de foregående år gik trofæet denne gang til Bellagio, som har en idyllisk beliggenhed på en landtunge ved Comosøen. Byen opnåede et gennemsnit på 4,7 points.
Ud over de gode ferieboliger er det højest sandsynligt de smukke omgivelser rundt om Lago di Como, Italiens tredjestørste sø efter Gardasøen og Lago Maggiore, som har gjort, at byen kunne løbe med sejrens palmer: Comosøen, der ligger omgivet af højtragende bjerge på begge sider, strækker sig over 50 km fra nord til syd i Norditaliens alpine landskab og deler sig i to arme på halvvejen. Og lige dér ligger Bellagio og lokker med vidunderlige udsigter over søen og det omkringliggende landskab.
Den eventyrlige udsigt kan eksempelvis nydes fra denne 2-personers lejlighed i Bellagios gamle bydel.
Naturligvis imponerer Bellagio ikke kun med sin smukke beliggenhed. Byen i sig selv er meget seværdig og drager med gamle gader og stræder samt flotte bygninger. Bellagio har en optimal beliggenhed for udflugter rundt om Comosøen. Der er for eksempel ikke langt til Como eller Lecco, og med båden kommer I også nemt over til Menaggio ved den modsatte søbred. Bådture forbi de mange store villaer langs søens bred, som i øvrigt huser en del kendisser, er også en populær udflugtsmulighed.
Prisoverrækkelsen fandt sted i mandags i Bellagio. Under et lille, festligt arrangement overrakte Bianca Bontempo, som arbejder med at produktudvikle Italien for os, prisen til borgmester Angelo Barindelli. Journalister og et interesseret publikum fulgte uddelingen, som også blev overværet af viceborgmesteren, Luca Leoni, samt Angela Pagano som repræsentant for Como-provinsen.
Til stede ved prisoverrækkelsen, fra venstre mod højre: Luca Leoni, Angelo Barindelle, Bianca Bontempo og Angela Pagano.
At I synes særlig godt om Bellagio fremgår også af de kommentarer, som er blevet skrevet i forbindelse med bedømmelserne. Her er et lille udvalg:
"Dem, der leder efter skønhed og livlighed i Italien, bliver vilde med Bellagio."
"Vi har nydt denne uge i Bellagio meget. Indkøbsmuligheder, fine restauranter i nærheden samt masser af udflugtsmuligheder. Hver dag tog vi båden for at se på villaerne eller en af de hyggelige byer."
"Gamle, smukke trappegader, lejligheden midt i det hele og dog med en rolig beliggenhed, mange små håndværksbutikker, restauranter, smukke byer og vandremuligheder og meget, meget mere - kan varmt anbefales!"
Og til sidst vores favorit, som rammer helt plet:
"Bellagio er Lago di Comos perle..."
De andre prisvindere i 2013 er i øvrigt Berchtesgarden som bedste tyske feriested samt Egmond aan Zee som bedste nederlandske feriested. Få mere information om de bedste feriesteder 2013 her eller klik her for at læse nærmere om prisoverrækkelsen til Berchtesgarden, som fandt sted i Düsseldorf i starten af september.



