Log ind
Madeira
Blogindlæg fra den 09-06-2017

Madeira – Ferie på Blomsterøen

Tilbring jeres næste sommerhusferie på Madeira og oplev øens pragtfulde natur- og planterige. På grund af sit milde klima er denne portugisiske ø et varmt rejsemål på alle årstider, og øen lokker med et smukt blomsterflor 365 dage om året.

Udover en pragtfuld natur kan I også glæde jer til et stort udvalg af aktiviteter, som I har nem adgang til fra jeres feriebolig. Alene Funchal, Madeiras hovedstad, byder på talrige seværdigheder, såsom fyrtårnet Ponta do Pargo eller kasinoet, der er tegnet af arkitekten Oscar Niemeyer.

For aktive feriegæster byder Madeira på mange imponerende vandreruter. Bestig for eksempel Madeiras højeste bjerg, Pico Ruivo, besøg det sidste hvilested for den østrigske kejser Karl, som levede i eksil på øen, eller tag på vandring rundt i øens paradisiske naturområder.


Monte Palace Tropical Garden

Monte Palace Tropical Garden i udkanten af Funchal er en populær turistattraktion, der som minimum er en dejlig spadseretur værd. Tropiske planter pryder parken, der udover diverse dyrearter også huser et museum med udgravede skatte, statuer og skulpturer fra forskellige lande.
 

Feriegæster, der ikke er til lange vandreture, kan i stedet tage med på en sejltur langs sydkysten for at se på hvaler og delfiner. Katamaranen lægger fra i Funchal, og udflugten varer ca. tre timer.


Naturligt svømmebassin i Porto Moniz

Selvfølgelig lægger en ferie på Madeira også op til masser af badesjov. Oplev eksempelvis det naturlige svømmebassin omgivet af størknet lava i Porto Moniz eller tag en svømmetur ved foden af Cabo Girao, en af Europas højeste klipper. Og dem, der ønsker at kunne tage en dukkert som det første om morgenen, kan med fordel booke et sommerhus på Madeira med egen pool.

Også feinschmeckere og madkendere finder lykken på Madeira. Til de kulinariske oplevelser på øen hører de traditionelle kødspyd Espetadas, som går rigtig godt sammen med hvidløgsbrødet Bolo de Caco. Vinelskere kan desuden se frem til Madeiras eksklusive vine. Nyd et glas dejlig vin om aftenen under et restaurantbesøg eller på ferieboligens egen terrasse.