
Mens der om foråret stadig hersker kølige temperaturer nord for Alperne, kan du allerede gå en dejlig tur langs promenaden ved Gardasøens bred, alt imens du nyder en is og glædes ved den varmende sol. Eller sæt dig på en af gadecaféerne og nyd en espresso, som stadigvæk smager bedst her i Italien. Nord, syd, øst eller vest - hver søbred har sine helt særlige fordele. Kontrasten er størst mellem de stejle bjergskråninger mod nord og de bløde bakker med sine olivenplantager og vinranker ved den sydlige bred. Men én ting har alle søbredderne til fælles, nemlig det milde, mediterrane klima samt de talrige maleriske gamle byer, som alle er et besøg værd! Hos atraveo finder du over 2.300 feriehuse og -lejligheder rundt om Gardasøen.
En tur rundt om Lago di Garda
Hop ombord og tag med på vores tur rundt om Gardasøen. Bagefter kan du selv afgøre, hvilken side af søen der bedst opfylder netop dine personlige krav til en perfekt ferie i en feriebolig. Den 150 km lange tur starter ved den nordlige bred og forsætter langs østbredden gennem større og mindre byer, som smyger sig langs skråningerne og søen. Turen går videre i retningen mod det bløde bakkelandskab syd for søen og slutter ved den rolige vestbred. Så går det løs!

Udsigt over Lago di Garda
Nordbredden, en eventyrlig skueplads med stejle bjergskråninger og dybe dale
Hvis du er til sportslige aktiviteter, er den nordlige bred lige det helt rigtige sted for dig. Hvad enten du foretrækker at sejle i kajak, køre på mountainbike eller er til canyoning, så skal de stejle bjergskråninger og brusende vandløb i regionen Trentino nok få din puls til at stige. De særlige naturforhold, som gør sig gældende her, sørger for en konstant vind ude på søen til stor begejstring for både surfere, sejlere og alle andre, der elsker vandsportsaktiviteter. Her bliver det ikke helt så varmt som ved den sydlige søbred, hvilket også mange ældre gæster forstår at værdsætte. I den østlige del af nordbredden ligger bjerget Monte Baldo, som hæver sig knap 2.200 m over søen og som på grund af sin enestående alpeflora betegnes som Europas have. Særligt Limone, Malcesine, Torbole og Riva del Garda er oplagte steder til en ferie i en feriebolig. Du finder dog sjældent enkeltstående feriehuse i regionen ved den nordlige bred, der i stedet er kendetegnet ved mange dejlige ferielejligheder.
I den vestlige del af nordbredden ligger Limone sul Garda ved foden af en stejl bjergskråning med anlagt niveauudligninger. Byen anses for at være et sandt turistmekka, og om sommeren vrimler det da også med turister i den gamle bydel. I de lidt afsidesliggende små gader og stræder samt i de lidt højere beliggende citron- og olivenplantager venter der dig dog masser af fred og ro. Og ikke kun det, men også lidt romantik. Direkte på den anden side af Lago di Garda ligger den gamle landsby Malcesine ved foden af Monte Baldo. Landsbyen er præget af den mægtige borg Castello Scaligero, der troner over den gamle bydel og byder på en herlig udsigt ud over søen og byens tage. Gardasøens længste badestrand finder du i Riva del Garda ved søens smalle nordspids. I øvrigt har vores kunder valgt Riva del Garda som det bedste feriested. Torbole er et oplagt mødested for unge sportsentusiaster, for her har man tildelt surferne et helt strandafsnit.

Olivenplantager langs østbredden
Olivenplantager, vinranker og familiestrande ved østbredden
Når du kører ad vejen Gardasena Orientale, der følger den østlige søbred, møder du de mange olivenplantager, som danner grundlaget for den olivenolie der fremstilles ved Gardasøen, samt talrige vinbjerge. Østbredden, der strækker sig fra Torri del Benaco mod nord via Garda og til Lazise i syd kaldes derfor med rette også for olivenrivieraen. De flade strande, som kendetegner regionen, samt de mange forlystelsesparker, for eksempel Gardaland, lokker et stort antal familier til området. Hvis du leder efter et feriehus, bør du se dig lidt omkring i Lazise, der ud over at have det største udvalg af huse også ligger lige ved søens bred. Det smalle havnebassin med den livlige promenade, hvis restauranter og caféer indbyder til at slappe af over et dejligt måltid mad eller en herlig kop espresso. Du finder endnu mere dolce vita-stemning i Garda, som lokker med sine venetianske paladser og lange promenader langs søbredden, hvorfra man kan nyde solnedgangen. Eller er du mere til en ferielejlighed midt i den rolige havneby Torri del Benaco? Denne by er langt fra lige så overfyldt med turister, og selv om sommeren er det muligt at spadsere roligt gennem stræderne og langs havnen, hvor farverige fiskerbåde ligger side om side.

Ferielejlighed i Lazise
Bløde bakkelandskaber, romerske ruiner og feststemning ved sydbredden
Længere mod syd afløses bjergene af bakker, og landskabets farver går over i grønne og tyrkise nuancer i den sydligste ende af søen. Regionen ved den sydlige søbred er præget af talrige vingårde og romerske ruiner. Særligt Sirmione er en fryd for øjet. Denne lille by ligger på en halvø, som strækker sig langt ind i søen. Grotte di Catullo, der er navnet på ruinerne af en romersk villa på halvøens spids, er bestemt et besøg værd. Her finder du ligeledes nogle dejlige badesteder. I den forbindelse ville en feriebolig med søudsigt jo være helt optimal. Se efter med det samme om der stadig er en passende bolig ledig i dit ønskede rejsetidsrum. Andre kendte steder ved den sydlige bred er Peschiera og Desenzano. Den lange fodgængerzone i Desenzano indbyder til hyggelige shoppingture. Efter en dejlig lang men måske også lidt anstrengenede indkøbstur er det oplagt at nyde en original cappuccino på pladsen Piazza Matteotti, mens du bare nyder solen og betragter al den livlige aktivitet.

Original italiensk cappuccino
Uimodståelig smovsen ved vestbredden - god mad samt fred og ro
Vejen Gardasena Occcidentale, der forløber langs den vestlige søbred, fører dig igennem Salò, Gardone og Gargnano samt forbi de mange citron- og appelsinplantager, der er anlagt her på skråningerne. Den vestlige bred er velegnet til feriegæster, som ønsker at nyde Gardasøen i ro og fred fjernt fra turistvrimlen og som har en forkærlighed for regionens køkken. Salò, der ligger i en smal bugt ved Gardasøens sydvestlige bred, har kunnet bevare sin traditionelle italienske flair, da antallet af turister er begrænset. Prægtige paladser og parker med magnoliaer og cypresser pryder Gardone Riviera, som hører til blandt de mest eksklusive byer langs Gardsøen. Også Gargnano er et eventyrligt sted, der indtil videre er blevet forskånet for masseturismen. I øvrigt er Gargnano et optimalt udgangspunkt for udflugter op i bjergene i nationalparken Alto Garda Bresciano.
Og dermed er vi nået til vejs ende på vores tur rundt om Gardasøen. Vi er spændte på, hvilken side af søen du vælger som dit feriemål.