Log ind
Warnemünde, Pineda, Rovinj, Egmond, Mayrhofen og Roses er de bedste feriesteder 2017
Blogindlæg fra den 30-03-2017

Topdestinationerne 2017

I seks af de mest populære rejselande har vi kåret de steder, som vores kunder syntes bedst om i det forgangne år: Warnemünde, Bibione-Pineda, Rovinj, Egmond aan Zee, Mayrhofen og Roses har gennemsnitligt fået de bedste anmeldelser og er dermed seks absolutte lækkerbiskner til et ferieboligophold i 2017.

Det er særligt iøjnefaldende, at mange af dette års prisvindere er gengangere. Hele fire af dette års sejrherrer, nemlig Warnemünde, Rovinj, Egmond og Mayrhofen, er tidligere blevet kåret som det bedste feriested.

Egmond aan Zee vandt i 2013 prisen som det bedste nederlandske feriested, og et år senere stod Warnemünde ved den tyske østersøkyst øverst på skamlen for vores nabo mod syd. Den maleriske by Rovinj på Kroatiens solbeskinnede halvø Istrien løb 2015 af med sejren og blev dermed kåret til det bedste kroatiske feriested samme år, som Mayrhofen i Zillertal med succes forsvarede sin titel fra året forinden som det bedste østrigske feriested.

Derimod vinder Bibione-Pineda ved den italienske adraiterhavskyst og Roses ved spanske Costa Brava for første gang prisen som det bedste feriested i deres respektive land. Roses er sågar den allerførste by ved Spaniens "vilde" nordøstkyst, der er løbet af med sejren. Hidtil har det udelukkende været feriesteder ved Costa Blanca og på Mallorca, der stod øverst på sejrsskamlen for Spanien.

Den italienske adriaterhavskyst er og bliver mange ferieboliggæsters foretrukne rejsemål, og derfor er det da heller ikke så underligt, at det efter Lido degli Estensis sejr i 2015 atter engang er en by ved Italiens populære østkyst, der har sikret sig sejrstrofæet. Pineda er en bydel i den meget eftertragtede badeby Bibione nord for Venedig, som i forhold til sidstnævnte dog byder på en noget mere rolig og afsides beliggenhed.

Men lad os dykke ned i anmeldelserne for at få et lille indtryk af, hvad det er ved feriestederne, som feriegæsterne synes så godt om.

Feriegæster om Warnemünde

Warnemünde

"Warnemünde er en skøn by ved Østersøen! Den er absolut et besøg værd. Gode restauranter, dejlig atmosfære, mange forskelligartede mennesker. Meget dejligt!"

"Tak til alle indbyggerne! Jeg fik altid en meget venlig betjening i de forskellige restaurationer, og udbuddet var kæmpestort! Så ja, Warnemünde er skøn!!!!!"

"Warnemünde er herlig (man kan bare ikke parkere nogen steder ;))."

Feriegæster om Bibione-Pineda

Bibione-Pineda

"Den lille flække Pineda ligger et lille stykke fra de store turiststrømme i Bibione og er meget velegnet til en familieferie."

"Et rart, lille sted, der byder på noget for både børn og voksne og som ikke er overrendt. En dejlig og stor strand, der er meget ren."

"For en familie med (små) børn er Bibione-Pineda det perfekte feriested. Pizza, pasta, is, sol, herlige strande, varme og et fladt og for det meste roligt hav." 

Feriegæster om Rovinj

Rovinj

"Vi har været i Rovinj femten gange og kommer sikkert tyve gange mere!"

"Vi er faldet pladask for byen. Der er så meget at se og beundre, de små stræder, mange forskellige sportsmuligheder ved og i vandet, kroaternes gæstfrihed. "

"Meget seværdig, meget god blanding af turistby og traditionel levevis, meget smuk by med en historisk atmosfære."

Feriegæster om Egmond aan Zee

Egmond aan Zee

"En lille landsby med vidunderlige, gamle huse og stræder. Det gamle fyrtårn, Egmonds vartegn, kan ses på lang afstand. For familier med børn er det en drømmeferie, fordi havet ligger i umiddelbar nærhed."

"Vidunderligt sted til at slappe af! Kæmpestore, herlige klitter i omegnen (naturfredet område, kan betrædes med et dags- eller ugekort)."

"Stranden er meget, meget lang, caféerne dér meget hyggelige (med meget venligt personale alle steder)."

Feriegæster om Mayrhofen

Mayrhofen

"SUPER! Tyrols hjerte, en dejlig landsby, der byder på alt, hvad man har brug for under en sommer- eller vinterferie i Alperne."

"Byen er perfekt for familier med børn, men også for ældre personer! Vi havde en dejlig ferie her."

"Mayrhofen og Zillertal byder på meget gode muligheder for at tilbringe en skøn ferie. Der er tilstrækkeligt med indkøbsmuligheder, gastronomien er alsidig, og der er også rigtig mange sports- og fritidstilbud - også til når vejret er dårligt."

Feriegæster om Roses

Roses

"Roses er et meget dejligt feriested, hvor man kan slappe af på de herlige strande om dagen og flanere rundt i de hyggelige stræder om aftenen."

"En af de smukkeste byer, der findes."

"Roses indfrier alle ens ønsker, og man kan tage på masser af interessante udflugter rundt i de nære omgivelser."

Det bedste feriested hos atraveo

Kåringen af det bedste feriested sker på baggrund af de områdeanmeldelser, som atraveo-kunderne har afgivet året forinden. Udover at skrive en anmeldelse af selve ferieboligen opfordrer vi alle gæster til også at tilkendegive, hvad de synes om det område, som boligen befinder sig i, ved hjælp af en skala fra 1 (ikke anbefalelsesværdigt) til 5 (meget anbefalelsesværdigt). Områdeanmeldelserne indeholder værdifulde informationer, som andre kan drage stor nytte af under planlægningen af deres næste ferie. Blandt alle feriesteder med et minimum antal anmeldelser kårer vi hver sæson for hvert af i alt seks forskellige rejselande stedet med det højeste gennemsnit. Alle resultaterne fra de foregående år finder du her. Læs mere om anmeldelser af ferieboliger og feriesteder her.

Dette års top-5 i de respektive rejselande

Tyskland
1. Warnemünde 4,68 points
2. Meersburg 4,67
4. Alhbeck 4,61
 
Italien
1. Bibione-Pineda 4,72 points
2. Veneto 4,69
3. Malcesine 4,68
4. Bardolino 4,67
5. Caorle 4,63
 
Kroatien
1. Rovinj 4,71 points
2. Poreč 4,61
3. Selce 4,5
4. Krk 4,5
5. Makarska 4,47
 
Nederlandene
1. Egmond aan Zee 4,71 points
2. Giethoorn 4,51
3. Rockanje 4,46
4. Zandvoort 4,33
5. Julianadorp 4,31
 
Østrig
1. Mayrhofen 4,48 points
2. Fügen 4,36
3. Sölden 4,36
4. Klippitztörl 4,35
5. Kaltenbach 4,32
 
Spanien
1. Roses 4,56 points
2. Corralejo 4,49
4. Nerja 4,42
5. Jávea 4,4