Billeder siger mere end 1000 ord! atraveo præsenterer helt nye videofilme over den populære ferieregion Fischland-Darss-Zingst. Et kamerateam blev sendt ud for at filme den vidunderlige natur og seværdighederne i området og det resulterede i de 3 film der viser, hvorfor det er så atraktivt at holde ferie mellem Østersøen og Bodden. Uanset om filmene blot er en forsmag på den kommende ferie eller en erindring over den sidste – det er film der skal ses!
Video 1: Østersø-halvøen og dens seværdigheder - introduktion
Denne kortfilm er en slags introduktion af højdepunkterne over halvøskæden Fischland-Darss-Zingst. Halvøen, som ligger mellem de to hansestæder Rostock og Stralsund, trækker årligt talrige ferigæster til sig og filmen viser på flot vis de hvide sandstrande, de fortryllende kyster og det brogede skovområde der hører til den Vorpommerske Nationalpark.
Video 2: Undervejs med hele familien - udflugtstips En velkommende afveksling til den daglige strandtur er enten cykelturene på de forskellige „opdagelses-ruter“ eller et besøg i „Körks Strandarena“ med vandski-anlæget på „Bernsteinsee“. Nok at se på er der også i „Karl's Erlebnisdorf“ i Rövershagen og skulle det en enkelt gang regne, kan du tage en afstikker til Ribnitz-Damgarten og besøge det berømte Ravmuseum. Spændende eksperimenter kan børnene opleve i „Zingster Experimentarium“ under mottoet: oplev og bliv overrasket! Denne film præsenterer udvalgte udflugtstips rundt om regionen Fischland-Darss-Zingst.
Video 3: Fra Ahrenshoop til Zingst – præsentation af de små byer
Mange af de små byer på halvøen var tidligere søfarer- og fiskerlejer men har heldigvis været i stand til at bevare deres oprindelige charme. I den gamle kunstnerkoloni Ahrenshoop finder der med jævne mellemrum forskellige udstillinger sted, blandt andet i kulturtræfpunkterne og gallerierne „Bunten Stube“ og „Kunstakten“. Østersø-badebyerne Prerow og Zingst indbyder med sine broer - der strækker sig flere hundrede meter ud i vandet – til en spadsergang på Østersøens bølger og i rekreationsbyen Born finder du de typiske farverige, stråtægte huse, der ofte går igen i miniatureformat som brevkasser ude ved vejene. Se filmen og lad dig forføre!